Jeg redesignede fællesskabsdelen i UngeKræfter med fokus på deltagelse, der kan tilpasses skiftende overskud.
Plads til de stille dage.
UngeKræfter er en app for unge mellem 15 og 39 år med og efter kræft. Jeg undersøgte, hvordan fællesskabet kan rumme skiftende overskud — også de dage, hvor man kun vil læse med.
I projektet stod jeg for research, koncept, UX/UI og prototype. HealthBuddy bidrog med faglig sparring og adgang til målgruppen. Forslaget er ikke en lanceret opdatering.
Kontekst & udfordring
Kræft påvirker kognitivitet
I kræftramtes fortællinger blev det tydeligt, at overskud ikke er en fast størrelse.
Fællesskabet skal kunne rumme skiftende overskud og gøre det let at være med, også når man kun har energi til at læse.
Geografi kan begrænse
Fællesskabet skal være tilgængeligt, uanset hvor man bor, og hvor meget energi man har til at rejse.
De to kvinder beskrev afstand som en barriere for at finde et større netværk.
Behov for spejling
Genkendelse og kontakt med andre i samme situation kan give en følelse af ikke at være alene. Samtidig er der behov for at kunne spejle sig i mere end diagnosen: hverdag, interesser og livssituation
Identitet var en udfordring både under og efter kræft. Tags blev fremhævet som en hjælp til at skimme indhold og finde det relevante.
Jeg tilføjede kategorien “Identitet” og arbejdede videre med emner og tags som indgange til indholdet.
Barrieren for deltagelse
Udfordringen handler ikke bare om at skabe et fællesskab. Min research viste, at mennesker søger hjælp og fællesskab på forskellige måder. Derfor blev målet ikke at få alle til at være mere aktive, men at gøre flere former for deltagelse legitime.
Overskud på flere parameter ændrer sig tit. Nogle dage vil man være i kontakt med andre, og andre dage har man kun energi til at læse med.
Deltagelse er ikke enten passiv eller aktiv, men er i bevægelse. Den samme bruger kan have energi til at skrive ét sted og kun læse med et andet.
Undersøge og udforske kræft
Artikler, rapporter og fortællinger
Intention Avatars
Forstå adfærd, behov og motivation
Feltbesøg & tests
“Kræftværket”, Rigshospitalet
Usability tests & iterationer
Feedback til nye idéer og ændringer
Mapping & pain points
Analyse af UngeKræfter-appen
Markedsanalyse
Platforme og kræftfællesskaber
Kvalitative interviews
Perspektiver fra kræftramte
Nøglefund
Behov, udfordringer og følelser
Brainstorm
Udforske tidlige idéer
Skitser
Hurtige eksperimenter
Moodboards
Teste følelser
Visuel udforskning
Udforske forskellige udtryk
Designteorier
Farve, Gestalt, Usability Heuristics
Journey Mapping
Triggers, handlinger, tanker
Designsystem
Brugbarhed og stemning
Minimizing & komposition
Gøre det så simpelt som muligt
Researchgrundlag
Jeg fik adgang til målgruppen sent i projektet. Derfor foregik kontakten med udgangspunkt i prototyper frem for som en afsluttet researchfase før designarbejdet.
Kvalitative interviews og prototypegennemgang med to kvinder. Vi talte om deres erfaringer under og efter kræft.
Senere afprøvede to unge på Rigshospitalet et mere færdigt forslag.
Fire deltagere gav værdifulde perspektiver og feedback på prototyper. Adgangen kom sent, og det sidste forløb lå tæt på projektets afslutning. Det begrænsede muligheden for at gentage tests efter ændringer.
Feedet er designet til at gøre relevante historier lettere at finde og skabe overblik.
“Jeg har ikke altid noget at sige, men at læse andres historier, kan stadig få mig til at føle mig mindre alene.”
Deltag ved bare at læse
Find relevante erfaringer hurtigt
Skab overblik med kategorier og tags
Personaliseret indhold
Omsorgsbreve
Selv når man gerne vil række ud til andre, kan det føles krævende at finde de rigtige ord eller starte en samtale.
“Jeg ville gerne række ud uden først at skulle finde de rigtige ord.”
Vis omsorg med få klik
Mulighed for anonymitet
Ingen formulering nødvendig
Privat gestus
Mødestedet
Det kan gøre det sværere for unge uden for byerne at finde andre med lignende erfaringer tæt på.
“Måske er der nogen i nærheden, som ved præcis, hvordan jeg har det.”
Finde fællesskab udenfor de store byer
Relevant matching
Geografisk tilgængelighed
Online eller fysisk møde
Besked til alle
Besked til alle er en midlertidig form for deling, hvor man kan sende en lille besked ud i fællesskabet uden at forpligte sig til en samtale.
“Måske er min besked lille. Men for en anden kan den være præcis det, de havde brug for.”
Del uden at starte en samtale
Lav social forpligtelse
Ingen forventning om svar
Midlertidig deling som mindre binding
Vi er her også
Nogle har brug for først at se, hvem der er der. Andre har måske bare lyst til at præsentere sig kort og markere: Jeg er her også.
“Før jeg tager kontakt, vil jeg bare gerne vide, hvem der er på den anden side.”
Et første skridt ind i fællesskabet
Vis at du er her
Find genkendelse i andre
Ingen forventning om kontakt
Eksempel på designdetaljer
Klik på cirklerne i mockuppen Udforsk de små detaljer og læs tankerne bag
10.44
Opret tråd
Tilstand
Farveskiftet og spøgelsesikonet giver instant bekræftelse på, at opslaget er anonymt. Det skaber psykologisk tryghed og forhindrer, at brugeren deler personlige oplysninger ved et uheld.
Valideret i test
AI-genereret overskrift
Analyserer automatisk teksten og foreslår en rammende titel, så brugeren slipper for at skulle opfinde en overskrift selv.
Dette kan altid tilpasses af brugeren selv for kontrol.
Design Iteration
At gemme funktioner bag et +-ikon kræver et ekstra klik og øger den kognitive belastning. For syge eller trætte brugere skal tilgængelige muligheder være synlige med det samme.
→
Automatisk match
Placerer hurtigt opslaget i den rette kategori og tilføjer relevante tags, hvilket sikrer korrekt indeksering med minimal kognitiv belastning.
Dette kan altid tilpasses af brugeren selv for kontrol.
Brugerfavorit i brugertests
Deaktiveret
Knappen er sløret/deaktiveret, indtil minimumskravene for opslaget er opfyldt. Det forhindrer fejl og sikrer, at ufuldstændige opslag ikke udgives ved et uheld.
Fleksibel skriveproces
Fjerner tidspres, giver tryghed og sikrer, at brugeren ikke mister sit arbejde, hvis de pludselig mister energien eller bliver afbrudt.
Brugerfavorit i brugertests
Hvad skal der ske med projektet?
Udvikling
Hvis jeg skulle arbejde videre med min nuværende app, ville jeg gå i gang med disse ændringer.
Ændre farver
Sørge for at tekst og baggrund overholder WCAG 2.1 (AA/AAA-standard) for kontrastforhold.
Genkendelighed
Sørg for at køre med faste, genkendelige mønstre i hele appen, så brugeren ikke skal regne ud, hvordan en ny skærm fungerer, men stadig kunne se adskillelse af sider.
Automatisk gem af kladder
Hvis en bruger er ved at skrive et opslag eller en besked og løber tør for energi, skal teksten gemmes automatisk som kladde, så intet går tabt.
Brugere
Flere kvalitative interviews skal give indblik i forskellige livssituationer, udfordringer og behov under og efter kræft. Adgangen til målgruppen kom sent i processen, og jeg vil undersøge, hvilke perspektiver mit nuværende researchgrundlag mangler.
Interview flere unge under og efter kræft for at få perspektiver, som de fire deltagere ikke nødvendigvis repræsenterer.
Undersøg konkrete situationer, hvor de har søgt fællesskab eller fravalgt kontakt, for at forstå deres barrierer.
Brug deres erfaringer til at revurdere konceptets antagelser og prioriteringer.
Fællesskabet
Usability tests skal undersøge, om brugerne forstår forskellen mellem de fem indgange og kan finde en relevant vej i konkrete situationer. Det skal hjælpe mig med at prioritere funktioner og vurdere, om noget skal samles, flyttes eller fjernes.
Giv brugerne konkrete opgaver i prototypen for at teste, om de kan vælge mellem de fem indgange.
Undersøg, hvilke funktioner de oplever som relevante eller overlappende, for at kvalificere en forenkling.
Test en revideret version for at se, om ændringerne gør det lettere at finde vej.
Hierarki
Jeg vil teste, hvad brugerne bemærker først, hvilke handlinger de overser, og hvor de mister overblikket. Det skal kvalificere arbejdet med placering, størrelse, farver og kontraster, så navigation og flows bliver lettere at afkode – også ved lavt overskud.
Undersøg, hvad brugerne bemærker først og overser, for at vurdere skærmenes visuelle prioritering.
Afprøv ændringer i placering, størrelse og kontrast for at gøre centrale handlinger tydeligere.
Test enklere skærmversioner for at undersøge, om færre elementer giver bedre overblik.
Undersøge de sociale forventninger
Gennem scenarier og samtaler vil jeg undersøge, om funktionerne opleves som omsorgsfulde, eller om de skaber usikkerhed og forventninger om svar.
Giver interaktionerne i appen dem fornyet mentalt overskud, eller skaber de en følelse af social forpligtelse og dårlig samvittighed?
Giver det brugerne en følelse af mening og identitetsstyrkelse at kunne rådgive eller trøste en anden i samme situation?
Føler de sig mindre sygeliggjort inde i appen end i mødet med sundhedsvæsenet eller familien?
Accessibility
Jeg vil arbejde videre med appens tilgængelighed, så den bliver lettere at bruge på tværs af forskellige behov og skiftende overskud. Her vil jeg især fokusere på mørk tilstand, fleksibel tekststørrelse og større berøringsflader.
Mørk tilstand (Dark Mode)
Et mørkt tema reducerer skærmens lysstyrke markant og skåner øjnene – især hvis appen bruges på mørke stuer under hospitalsindlæggelse.
Fleksibel tekststørrelse (Dynamic Type)
Sørg for, at appens tekststørrelse automatisk tilpasser sig, hvis brugeren har indstillet større tekst på sin iPhone/Android.
Større berøringsflader (Touch Targets)
Alle knapper og interaktive elementer bør være mindst 44x44 pt/px, så de er nemme at ramme – også med rystende eller følelsesløse fingre.
Det jeg kan bidrage med...
Jeg vil især bidrage med at skabe klarhed i komplekse problemstillinger og udvikle gennemtænkte brugeroplevelser. Jeg kan forbinde analyse med konkret design og få øje på de små barrierer, der har stor betydning for, om en løsning føles relevant og let at bruge.
Jeg ændrede: Længere og mere menneskelige tekster.
Jeg designede: Forum, gruppechat og privatbesked.
Brugerne ønskede: Indgangsvinkler, der ikke kræver for meget.
Jeg ændrede: Et nyt koncept: “Besked til alle”.
Jeg troede: “Opret tråd” var tydelig nok.
Test viste: Brugerne havde svært ved at finde den.
Jeg ændrede: Et højere visuelt hierarki.
Det tager jeg med
Jeg lærte, at et godt digitalt fællesskab ikke nødvendigvis skal skabe mere aktivitet. Det skal gøre det lettere at være med på forskellige måder.
Resultatet er et designforslag og en prototype. Brugertesten hjalp mig med at justere konkrete dele af oplevelsen; den dokumenterer ikke effekten af en lanceret løsning.
Jeg fik adgang til brugere midt i forløbet. Derfor kunne interviews og usability tests først gennemføres senere i processen. Med tidligere adgang ville jeg have gennemført interviews og test langt tidligere, så brugernes erfaringer kunne kvalificere de grundlæggende antagelser og designvalg fra starten.
Behov for spejling
Genkendelse og kontakt med andre i samme situation kan give en følelse af ikke at være alene. Samtidig er der behov for at kunne spejle sig i mere end diagnosen: hverdag, interesser og livssituation.
Indsigterne hænger sammen
Deltagelse bevæger sig
Risiko
Et feed kan blive overvældende, når mange historier og svære erfaringer møder brugeren på én gang. Det, der skaber genkendelse for én, kan øge bekymring eller kræve overskud af en anden.
Risiko
For mange notifikationer kan blive belastende. Den samme omsorg, der støtter én bruger, kan kræve overskud af en anden.
Risiko
Få brugere i nærheden kan forstærke følelsen af at stå alene. Samtidig kan deling af geografisk placering føles sårbar og kræve tydelig kontrol over, hvad andre kan se.
Risiko
En besked uden respons kan opleves som at blive overset, selv når der ikke er en forventning om svar. Midlertidige beskeder kan også gøre vigtig støtte svær at finde igen.
Risiko
Synlige profiler kan skabe sammenligning eller en følelse af at skulle præsentere sig på en bestemt måde. At vise, at man er til stede, kan samtidig opleves som en invitation til kontakt, man ikke har overskud til.
Kræft påvirker kognitivitet
I kræftramtes fortællinger blev det tydeligt, at overskud ikke er en fast størrelse.
Koncentration og overblik kan være udfordret
Træthed kan komme hurtigt og uventet
For mange indtryk og krav kan overvælde
Geografi kan begrænse fællesskabet
Fællesskabet skal være tilgængeligt, uanset hvor man bor, og hvor meget energi man har til at rejse.
Færre lokale tilbud og netværk uden for de store byer
Afstand og transport kræver mentalt og kropsligt overskud
Digital kontakt giver mulighed for at være med hjemmefra
Designprincipper
Lad brugerne deltage på deres egne præmisser.
Lad den enkelte bestemme, hvor meget de vil dele, og hvornår.
Hold interaktioner enkle, når energien er begrænset.
Gør det muligt at føle sig som en del af fællesskabet, også uden aktiv deltagelse.
Fremhæv personer og historier, der føles personligt relevante.
Giv plads til forskellige måder at deltage på, fra at læse med til at møde andre.
Folk stopper ikke med at deltage, fordi de er ligeglade. De stopper, fordi deltagelsen bliver for krævende.
Brugerfavorit
Omsorgsbreve blev fremhævet som en brugerfavorit i brugertests.